DanAuktion
   danish  english  
  » [] PARTNER LINKS
  »  [] MEDLEMS OMRÅDE
Brugernavn 
Kodeord 
  » [] KATEGORIER
  » Amnesty International

Amnestys vision og mission


Amnesty International er dén kritiske stemme, der, uafhængigt af stater, kommercielle og nationale interesser, arbejder for at beskytte menneskerettighederne verden over. Amnestys vision er en verden, hvor alle mennesker er sikret de rettigheder, som er indeholdt i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.


Kernen i Amnestys arbejde er at afdække og dokumentere overgreb på menneskerettighederne overalt i verden. Vi efterforsker systematisk og upartisk kendsgerningerne i sager om krænkelser af menneskerettighederne. Resultaterne bliver offentliggjort og mobiliserer et offentligt pres på beslutningstagere for at standse overgreb.


Amnesty International opfordrer kontinuerligt alle regeringer i verden til at opretholde et retfærdigt og upartisk retssystem samt at underskrive og i praksis implementere internationale standarder for menneskerettigheder. Amnesty iværksætter omfattende uddannelsesaktiviteter og opfordrer organisationer, enkeltpersoner samt institutioner til at støtte og respektere menneskerettighederne.


Amnesty International blev grundlagt i 1961 og har i dag flere end 1,8 millioner medlemmer på verdensplan. Organisationen har afdelinger i flere end 53 lande og flere end 7.800 lokal-, youth- og specialistgrupper, hvor medlemmer arbejder for at fremme menneskerettighederne på frivillig basis.


I Danmark har Amnesty 75.000 medlemmer. Vi har hovedkontor i København og lokalcentre i Odense, Århus og Aalborg.

 

Du kan give et ONLINE bidrag ved at klikke HER

 

Ønsker du at blive Velgørenhedssælger for denne organisation, så skal du kontakte Sara Haugesen på email SHaugesen@amnesty.dk

 


Støt denne organistation
Kontakt denne organisation for at blive Velgørenhedssælger Sara Haugesen
Copyright ©2005 Semikolon.dk
Forside | Sælg | REGISTRER | LOG IND | Hjælp | Om DanAuktion | Kontakt os | OSS | Privat politik | Regler & betingelser | Auktions gebyrer  | FORUM
Vi anbefaler : PelsAuktionen
Siden hentet på 0.31077003479 Sek.